Hypnoseterapi

Under hypnose fortæller man underbevidstheden, at man ønsker et andet adfærdsmønster.

Hypnose er en helt naturlig tilstand af koncentreret opmærksomhed. Du er ved fuld bevidsthed undervejs, og du vil opleve det som en behagelig, afslappet tilstand både fysisk og mentalt. Den hypnotiske tilstand er med til at give adgang til ubevidste ressourcer, så under hypnose fortæller man underbevidstheden, at man ønsker et andet adfærdsmønster.

Derfor er hypnoseterapi et kraftfuldt værktøj, fordi man skyder genvej til det ubevidste. På den måde kan man hurtigt få ændret uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til nogle mere livsbekræftende.

I hypnoseterapi arbejder jeg med årsager og overbevisninger, for der er altid en årsag til de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Kort fortalt går vi bag om de udløsende faktorer, arbejder med dem og får implementeret nye og mere hensigtsmæssige overbevisninger og handlemønstre.

Jeg lærer dig også at bruge nogle af metoderne, så du kan forstærke den positive effekt gennem selvhypnose. På den måde kan du selv bruge hypnoseterapien, så du opnår en forebyggende effekt fremadrettet.

Hvad kan hypnoseterapi bruges til?

Hypnose kan bruges ved alle ønskede forandringsprocesser. Forskning viser, at det har god effekt ved en lang række fysiske lidelser og psykiske problemer. Det er effektivt til at bearbejde angst, vrede, skyld, stress og depression. Desuden kan hypnose fjerne traumer og fobier, lindre smerter samt hjælpe med til at holde op med at ryge eller tabe sig.

Hypnose kan også bruges til at arbejde med overbevisninger, vi har om os selv, som for eksempel lavt selvværd. Med hypnose kan man også gå tilbage i tiden og bearbejde traumatiske oplevelser, der har sat sig i vores ubevidste hukommelse og skabt en uhensigtsmæssig adfærd eller givet os angst eller depression.

Hypnoseterapi er meget effektivt. Langt de fleste problematikker eller negative mønstre bearbejdes på mellem en og fem sessioner – og forandringerne er ofte varige.

Hvordan foregår hypnoseterapi?

Hypnoseterapien består af tre trin: En indledende samtale, selve hypnosen og en kort, afrundende samtale. Hver session varer halvanden til to timer.

Den indledende samtale:

Inden vi påbegynder hypnoseterapien, har vi en samtale, hvor jeg spørger ind til de ting, jeg har brug for at vide for at kunne give dig den mest optimale behandling. Samtalen er meget vigtig for resultatet af hypnosen, fordi vi kommer ind til kernen af det, som du gerne vil arbejde med. Herefter bliver hypnosen tilpasset dig og dine behov.

Den indledende samtale er meget vigtig, da det som oftest er her, vi finder frem til årsagerne til dit problem. Denne del af samtaleterapien er utrolig betydningsfuld, da du allerede her begynder at fokusere på målet og tænke i den rigtige retning.

Selve hypnoseterapien:

I hypnoseterapien bringer jeg dig i en behagelige, afslappet tilstand, så du har lettere adgang til dit underbevidste sind. Det er nemlig her, du skal skabe forandringerne.

Under hypnosen bliver du mere modtagelig, og det betyder, at du kan foretage de ændringer, som du ønsker. Dine sanser bliver skærpet, og vi arbejder blandt andet med din forestillings- og visualiseringsevne.

Vi får hjernen til at danne nye forbindelser. Det gør vi ved, at du forestiller dig, at du udvikler en ny evne – for eksempel evnen til at bevare roen i stedet for at være lammet af skræk, når du skal til eksamen.

Ved visuelt at forestille sig, at vi kan noget nyt, har hjernen allerede dannet en ny, spinkel forbindelse og dermed skabt grobund for, at denne nye adfærd kan finde sted. Jo mere, vi træner det, jo stærkere gør vi forbindelserne i hjernen, og jo mere tilbøjelige vil vi være til at kunne ændre en adfærd.

Derfor kan træning med selvhypnose være med til at forstærke en ønsket adfærd: Vi får igen og igen forestillet os den adfærd, vi gerne vil have mere af – og dermed trænet forbindelserne i hjernen – fuldstændig som når vi træner vores muskler i fitnesscenteret og bliver stærkere.

Den korte, afrundende samtale:

Når hypnosen afsluttes, bliver du på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden. Du får al den tid, du har brug for til at komme tilbage til virkeligheden, så du har det behageligt, før du forlader sessionen.

Hvorfor vælge Nørtoft?

Erling Nørtoft er kompetent, nærværende, tillidsskabende og rolig og arbejder ud fra værdierne ordentlighed og respekt. Dermed vil du fra starten føle dig tryg, hvilket er en forudsætning for at få det optimale ud af hypnoseterapien.

Erling er certificeret 5-PATH® hypnoseterapeut, hvilket er den mest anerkendte og dybdegående måde at arbejde med hypnoseterapi på. Desuden bruger Erling under den indledende samtale spørgeteknikker fra coaching.

Alt vores arbejde indenfor både hypnoseterapi og coaching bygger på stor erfaring og moderne, gennemprøvede metoder, som er underlagt høje internationale standarder. Det er din sikkerhed for, at du er i trygge og kyndige hænder.

Nørtoft Trivsel - Kastanievej 1, 5471 Søndersø - Telefon: 6591 7728 - Mobil: 2298 7728 - E-mail erling@noertoft-trivsel.dk