Arbejdsmarked

Beskæftigelse

 

Vi hjælper medarbejdere og borgere tilbage i beskæftigelse.

Vi skaber individuelle beskæftigelsesindsats ud fra en overbevisning om, at folk bedst hjælpes hurtigt tilbage i arbejde med en tidlig indsats.

Antallet af danskere, der rammes af stress eller depression, bliver nemlig hele tiden større. Det resulterer i ventetid på behandling, som betyder, at de sygemeldte får det værre, og sygemeldingerne trækker unødvendigt ud.

Vi har udviklet et beskæftigelsesrettet forløb til sygemeldte med stress eller depression, der kan hjælpe dem tidligt videre i deres sygemelding. Det er korte, intensive forløb, hvor vi med hjælp til selvhjælp støtter dem i at håndtere og bearbejde årsagerne til deres stress eller depression.

På den måde bliver de sygemeldte hurtigst muligt helt eller delvist raskmeldt igen.

Tilbud til jobcentre

Vi laver beskæftigelsesrettede forløb til sygemeldte med stress eller depression. Det er intensive, individuelle otte ugers forløb, hvor målet er en helt eller delvis raskmelding.

Vi laver også forløb til målgrupper, der er sygemeldte af andre årsager, og til ledige fleksjobbere.

Vi har stor erfaring i beskæftigelsesrettede mentorforløb til alle målgrupper, ligesom vi tilbyder kurser, gæsteundervisning, sparring og supervision.

Tilbud til arbejdsgivere

Har I medarbejdere, der ikke trives, er sygemeldte eller i risiko for at blive sygemeldt, kan vi hjælpe jer. Gennem vores individuelt tilpassede forløb hjælper vi medarbejderen til at tackle de udfordringer, der er, uanset om de udspringer af noget arbejdsrelateret eller privat.

Det kan være en god investering, da sygemeldinger er dyre og i værste tilfælde kan ende med, at I mister en kompetent medarbejder. Ved at investere i medarbejderen, får I begrænset sygefraværet, øget trivslen, og I får en loyal medarbejder. Med andre ord kan vores forløb være en vej til at fastholde værdifulde medarbejdere.

Vores forløb kan også bruges som et led i udviklingen og implementering af jeres omsorgspolitik, hvilket øger medarbejdertilfredsheden og effektiviteten og minimerer sygefraværet.

Herudover tilbyder vi at udarbejde og gennemføre trivselsundersøgelser samt hjælp til at opnå et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Hvorfor vælge Nørtoft?

Hos Nørtoft Trivsel er vi kompetente, nærværende, tillidsskabende og rolige og arbejder ud fra værdierne ordentlighed og respekt. Dermed vil du fra starten føle dig tryg, hvilket er en forudsætning for at få det optimale ud af forløbet.

Som mangeårig ekstern leverandør har vi opbygget stor erfaring og ekspertise i at hjælpe borgere tilbage til arbejdsmarkedet – både for jobcentre og arbejdsgivere. Vi er socialrådgivere og internationalt, certificerede ICC-coaches og -hypnoseterapeuter, og vi arbejder ud fra princippet om ’hjælp til selvhjælp’, hvor målet er, at den enkelte tager ansvar for sin egen situation og de forandringer, som man ønsker.

Yderligere oplysninger, brochure, referencer,  priser mv. kan fåes ved at kontakte Erling Nørtoft på tlf. 22 98 77 28, eller mail: erling@noertoft-trivsel.dk

Nørtoft Trivsel - Kastanievej 1, 5471 Søndersø - Telefon: 6591 7728 - Mobil: 2298 7728 - E-mail erling@noertoft-trivsel.dk